Hvorfor samtaleterapi er hver en krone værd – og hvordan du kan få det gratis

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 0 Flares ×

Det du får ud af en times god terapi er noget, som du ikke får andre steder i dit liv. Du får det ikke af din bedste veninde, din ægtefælle eller af din mor. Du får det ikke af din beundrende nyforelskede flamme eller af din mentor. Du får det heller ikke af din coach.

Alligevel er der forbavsende mange, som vægrer sig ved at booke en session hos en terapeut. Det gjorde jeg også selv.

Og guderne skal vide, at jeg ville have haft glæde og gavn af en god terapeut tidligere i mit liv. Mine ægteskaber ville have nydt godt af det, og jeg ville uden tvivl have været en bedre mor.

Mig mig mig

Først da jeg var sidst i fyrrene – nyskilt og nygift – blev jeg modig nok. Jeg snød dog. Som så mange før mig valgte jeg at gøre det ved lige at tage en uddannelse til psykoterapeut. Undervejs havde jeg 30 timers obligatorisk psykoterapi med en mandlig terapeut og 30 timer med en kvindelig terapeut. Jeg var ekstremt længe om at komme i gang med de to forløb – så mine modhager ved at kigge nærmere på min egne mønstre var alvorlige.

Da jeg først fik taget hul på det, ærgrede det mig, at jeg havde ventet så længe. Jeg ELSKEDE det!! Og det til trods for, at det ofte var så trætende, at jeg ikke kunne andet end at tage direkte hjem og sove i fem timer.

For første gang i mit liv handlede en samtale udelukkende om MIG. For første gang i mit liv kunne jeg – uden skyldfølelse – tale om mig selv. Uden at jeg behøvede at tænke på at lyde begavet. Uden at jeg behøvede at være afbalanceret eller rimelig.

For første gang i mit liv oplevede jeg ganske enkelt at blive set og acceptereret, som den jeg er. Det var ikke altid nemt. Jeg var vant til at være en flue på væggen, så det var også meget udfordrende at blive mødt af så store mængder af intens opmærksomhed.

Men det var og blev det mest luksuriøse, jeg nogensinde har givet mig selv.

Psykoterapeutiske uddannelser er 100 % egenfinansierede. Og det var afsindigt svært at skrabe den kvart million kroner sammen, som det 4 årige studieforløb i alt løb op i.

Men forløbet er – uanset hvad – hver en krone værd. Uanset om man vil være terapeut eller ej efterfølgende.

Det er IKKE for dyrt

Du behøver naturligvis ikke at tage en hel uddannelse for at få glæde af terapi. Du kan tage enkelte timer hos en terapeut og altid stoppe, pause eller intensivere forløbet undervejs.

Du kan også tilmelde dig et af de mange gruppeforløb, der udbydes.

”Det er for dyrt”! – siger mange – og bruger rask væk 100 kroner på en flaske vin. Eller 700 kroner på en ny trøje. Eller syvtusinde kroner på en weekendtur til Rom.

Sådan tænkte jeg også selv førhen.

For 20 år siden, efter en svær skilsmisse, kontaktede jeg på anbefaling en psykolog. Hun tog 700 kroner i timen, og det var afsindigt mange penge dengang, syntes jeg.

Det syntes jeg stadig, for det var en halvfesen oplevelse. Hun sad med sin A4 blok på skødet, stirrede på mig, spurgte udelukkende ind til min barndom og skrev omhyggeligt hvert et ord ned. Jeg kedede mig helt vanvittigt og afbrød forløbet efter den tredje time. Hun var helt uforstående over, at jeg stoppede, og kiggede på mig med et blik, som havde jeg sagt, at jeg ville springe ud foran et tog.

Jeg forventede at få noget andet, end det jeg fik. Jeg vidste ikke den gang, hvad det var, men det ved jeg i dag.

Sigmund Freud.
Psykoanalysens fader.

Det jeg fik var traditionel psykoanalyse. Hun rodede rundt i min fortid uden anledning. Hun satte sig selv højere end mig og styrede fuldstændigt, det der skete i rummet (som altså ikke var ret meget). Og så det værste; hun sad uophørligt og skrev noter. 80 % af tiden var der derfor INGEN kontakt mellem hende og jeg.

Jeg var gået SÅ MEGET forkert.

Psykologer har meget lidt klinisk samtaletræning i deres studieforløb. Det samme gør sig gældende for præster. Det er lidt af et mysterium.

Heldigvis vælger de fleste da også at tage en eller anden form for psykoterapeutisk efteruddannelse.

Det er nærmere for billigt

Udover timeprisen er der ingen lighedspunkter mellem det der skete i rummet imellem den psykolog og mig, og det der skete og sker i rummet, når jeg selv går i psykoterapi eller arbejder som psykoterapeut i min egen klinik.

Jeg tager også selv – her 20 år senere – 700 kroner i timen og giver 25 % rabat til studerende, arbejdsløse og pensionister. For hver time går der minimum yderligere 15 minutter til journalskrivning og forberedelse. Derudover skal jeg selv finansiere min ferie, min pension og min husleje.

Så nej, det er ikke dyrt at gå i psykoterapi.

Det er til gengæld dyrt at give psykoterapi, og man skal ikke gøre det medmindre, man ikke kan lade være. For man indvinder ikke guld ved det. Og skal man være 100 % skarp og tilstede i nuet, kan man ikke læsse klienter ind i kalenderen. Nogle gør det – det ved jeg – og det kommer der en form for robotterapi ud af.

Jeg fejler ikke noget – eller ikke nok

Når det nu er så billigt, hvorfor vælger de mange – som så åbenlyst kunne have glæde af terapi – det fra? Hvorfor ikke investere det forholdsvis lille beløb i sig selv? Syvhundrede kroner i timen er de bedste penge, du nogensinde kan bruge på dig selv. Det er en af de bedste måder at få et bedre liv på.

Jeg har forhørt mig lidt i min egen omgangskreds:

  • Nogle kan ikke lide ordet ”pysko”. Der er ikke nogle, der skal rode i mit hovedet – siger de.
  • Nogle har ikke brug for at “pinde rundt i sig selv”. En god snak med en ven eller veninde er akkurat lige så godt – og ovenikøbet gratis!
  • Så er der dem, der ikke gider at ligge på en sofa, kigge op i loftet og tale i timevis om deres barndommen, medens psykoterapeuten sidder ude af syne og tager noter. Hvilket jo altså er en temmelig sejlivet myte – jeg tror kun det forekommer i Woody Allens film….
  • Nogle er bange for at blive viklet ind i et forløb, som varer dage, uger, måneder og år uden, at de kommer ”et skridt videre”. (For vi skal alle sammen tilsyneladende hele tiden være på vej fra et sted til et andet. Vi skal hele tiden præstere noget, og der skal hele tiden være et resultat at kunne fremvise. Hvad er ellers formålet med terapien?)
  • Nogle mener simpelthen ikke, at der er ”nok i vejen” med dem. De tænker, at der skal være noget ganske alvorligt i vejen med dem, før det er nødvendigt ligefrem at booke en tid hos en terapeut. De må som minimum lide af seriøs stress, angst eller en livstruende depression, før det er nødvendigt at gå i terapi – og FIXE DET.
  • Og så er der de mange, som mener, at alle de ting de tumler med i livet skal de kunne bære og håndtere selv.

Der er mange variationer.

Alle kan få behov for at tale om sig selv og deres liv. Og jeg kender mange, som ville have stor glæde af at give sig selv den gave. Det er IKKE at smide penge ud af vinduet, men derimod at gøre en god investering.

Hvordan en terapisession foregår i virkeligheden

Vi terapeuter bruger mange af de samme ord for at lokke klienter til: stress, angst, depression, skilsmisse, sorg, meningsløshed, eksistentiel søgen efter mening er oppe i tiden.

For vi ved, at når første læsset er blevet tilstrækkeligt stort og uhåndterbart er det de fænomener, som viser sig. Og det er de ord som potentielle klienter skriver ind i søgefeltet på Google.

Jeg tilrettelægger aldrig min terapi efter nogen kategori. Jeg møder klienten, der hvor klienten er. Det kan være, de gerne vil tale om stress. Så spørger jeg ind til, hvad stress betyder for dem, og hvordan de mærker det. Sammen undersøger vi, hvordan de bærer sig ad, når de bliver stressede i deres liv. Det er helt det samme, hvis de sætter sig i stolen og taler om deres angstanfald.

Jeg undersøger fænomenet sammen med klienten og holder opmærksomt øje med, hvad det sker hos klienten, når han/hun taler om sin depression, skilsmisse, sorg eller meningsløshed. Fokus er på mennesket og aldrig på diagnosen eller et bestemt behandlingstiltag.

Jeg tuner ind på det menneske, der sidder overfor mig i stolen. Jeg lægger hele min opmærksomhed på det menneske og møder det menneske, som det menneske er i nuet. Jeg tilstræber, at give det menneske en oplevelse af at blive set, som den det menneske er.

Undervejs i samtalen deler jeg, hvad jeg mærker, og hvad jeg ser, hvis det virker relevant. Jeg er nysgerrig, spejlende og konstaterende i forhold til det, jeg lægger mærker til. Jeg spørger ind for at folde fænomenet ud. Med mine spørgsmål og min feedback hjælper jeg klienten med at undersøge, hvad det er klienten gør i sit liv.  Så klienten får mulighed for at vælge at gøre noget andet.

I en god terapi får du en KONTAKT, du ikke får andre steder i livet. End ikke af din kæreste eller ægtefælle. Du får en et hundredeprocents opmærksom tilstedeværelse, der udelukkende handler om dig – og hvordan du bærer dig ad i dit liv. Og hvad du måske kunne gøre i stedet.

Ofte er det tilstrækkeligt at du undervejs i samtalen opdager, hvordan du bærer dig ad – så kommer forandringen eller løsningen gerne af sig selv.

Gratis terapi om fredagen

Alle mennesker burde have mulighed for at opleve en sådan helende samtale mindst en gang i deres liv.

Lige nøjagtig derfor tilbyder jeg gratis terapi om fredagen. Det skal i al fald ikke være økonomien, der afholder dig fra at prøve det.

Læs mere på fredensborgpsykoterapi.dk. Og del gerne med familie, venner eller kollegaer, hvis du kender nogle, som du mener kunne have glæde af mit tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 0 Flares ×